Morten og Peter

Velkommen til Dynamics 365 Business Central

Alle vores kunder i ERP-hotellet er nu opgraderet fra Dynamics NAV til Dynamics 365 Business Central. Her på siden kan du se et udpluk fra de nyhedsbreve, vi løbende sender til vores kunder i forbindelse med nye forbedringer i ERP-hotellet. Nedenstående er et konkret eksempel, hvor vi giver vores kunder lidt viden om nyeste funktionaliteter i denne opgradering.


Vi har været på arbejde i weekenden og har opgraderet jeres NAV til Dynamics 365 Business Central. Selvom det er lidt vemodigt at sige farvel til det gode gamle NAV navn .. så er vi glade for at kunne præsentere jer for en række rigtig gode nyheder, som mange af jer allerede har efterspurgt.

Det eneste I skal gøre, er at klikke på jeres sædvanlige NAV ikon, og så installerer den nye klient sig automatisk. Har I gemt genveje til NAV på jeres PC, skal I slette dem og danne dem igen på Business Central.

Ready to go ..

Udvalgte forbedringer

Denne gang har Microsoft haft stor fokus på jeres hverdag og mange små, men vigtige detaljer, der i hverdagen gør en stor forskel for brugere, som hver dag anvender mange timer i programmet.

  • Mulighed for at skrive længere navne og beskrivelser
    Alle felter af typen Beskrivelse og Navn er udvidet fra 50 til 100 tegn.
  • Mulighed for at bruge lagerordrer til at strukturere fysiske lageroptællinger bedre
    Forbedret funktionalitet til løbende optælling af lagre ved brug af en Lageropgørelsesordre.
  • Vælge flere varer, der skal føjes til et salgs- eller købsdokument
    Der kan nu hentes flere varer på en gang til salgs- og købsdokumenter med Vælg varer funktionen på linjeniveau.
  • Bruge en gyldighedspolitik til at styre salgstilbud
    En datoformel kan opsættes til at beregne feltet Tilbud gyldigt til dato på salgstilbud.
  • Flette identiske kunder, leverandører eller kontakter
    Dubletter af kunde-, leverandør-, og kontaktoplysninger kan nu flettes.
  • Referer til eksterne dokumentnumre på bogførte salgsdokumenter
    Eksternt dokumentnummer overføres nu standard til bogførte salgsfakturaer og forsendelser, så de er søgbare.
  • Se varebeskrivelse, kunde- og forhandlernavne i finansposter
    Det er nu muligt at lave opsætning så de nævnte felter kan ses på finansposter.
  • Ændre beskrivelser i finansposter
    Det er nu muligt at ændre beskrivelsen på allerede bogførte poster. Ændringerne gemmes i en log.
  • Vis bogføring af forudbetaling
    Det er nu muligt at kalde funktionen Vis eksempel på bogføring af forudbetalingsfaktura.

Og det er blot et udvalg af de forbedringer der er lavet. I kan læse uddybende om forbedringerne og om hele listen på dette link:

https://docs.microsoft.com/da-dk/business-applications-release-notes/April19/dynamics365-business-central/planned-features

Har du spørgsmål eller kommentarer er du naturligvis velkommen til at kontakte din ERP-hotel konsulent.

Morten Bartholomæussen

ERP-hotel Konsulent, Teknik
T: 42 40 40 80
M: mba@ecodel.com

Peter Linnet

ERP-hotel Konsulent, Teknik
T: 51 94 98 74
M: pli@ecodel.com

Skriv til os

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om ERP-hotellet,
eller ønsker rådgivning i forbindelse med vores services.

Skriv til os her og fortæl hvordan vi kan hjælpe dig