Politik for privatlivsbeskyttelse hos Ecodel

Hos Ecodel A/S tager vi beskyttelsen af dine person- og arbejdsdata alvorligt. Vi har igennem en årrække leveret Business Central /ERP-hotel, og har i den forbindelse arbejdet tæt sammen med vores leverandører for at sikre en solid og sikker løsning.

Den juridiske enhed, der er ansvarlig for behandlingen af dine data, er:

Ecodel A/S
Cvr. 25667352
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg Øst

Du kan altid kontakte os på info@ecodel.com, hvis du har spørgsmål til hvilke informationer vi behandler om dig, eller hvis du ønsker at få rettet, slettet eller udleveret personoplysninger.

Behandling af persondata

Vi behandler datastatistik fra hjemmesiden til at spore potentielle kunder der besøger vores hjemmeside og vores sociale medier, ligesom vi opbevarer oplysninger om potentielle kunder og jobsøgere der har vist interesse for vores produkt eller virksomhed.

Herudover opbevarer vi oplysninger på aktive kunder og leverandører, og vi har et separat miljø til vores ERP-hotel, hvor al data ligger i beskyttet format.

Besøgende hjemmeside, sociale medier, jobsøgere og potentielle kunder

Når du besøger vores hjemmeside, bliver du mødt af Googles Cookie consent pop-up. Den giver en beskrivelse af de aktive cookies på hjemmesiden.

På hjemmesiden kan du udfylde nogle formularer med henblik på at blive kunde eller komme i kontakt med os.

Vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger for at kunne markedsføre os mest hensigtsmæssigt til interesserede, dette gælder både i henhold til salg og partnerskaber. Det juridiske grundlag for indsamling, behandling og opbevaring er samtykke.

De oplysninger vi spørger dig om er:

  • Navn
  • E-mail
  • Telefonnummer
  • Virksomhed

Dine oplysninger opbevares i det omfang lovgivningen tillader.

Jobsøgeres ansøgninger gemmes indtil den rette kandidat er fundet, hvorefter rekrutteringsprocessen afsluttes og ansøgning med bilag slettes. Ved uopfordrede ansøgere gemmes din ansøgning i 6 måneder efter samtykke i den konkrete sag.

Kunder og leverandører

Når du bliver kunde hos os, så skifter vores juridiske grundlag for indsamling, behandling og opbevaring af dine data. Når du bliver kunde, så bliver det juridiske grundlag den aftale, som indgås mellem parterne. Som kunde hos Ecodel A/S vil du modtage en databehandleraftale. Databehandleraftalen skal underskrives af såvel databehandler som dataansvarlig.

Vi bruger de samme informationer når du er kunde, som når du er potentiel kunde. Disse oplysninger behandles i forbindelse med dit kundeforhold.

Dine oplysninger opbevares i det omfang lovgivningen tillader og nødvendiggør det.

Sikkerhed

Ecodel A/S beskytter dine persondata og har interne regler om informationssikkerhed.

Vi har udarbejdet instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine persondata mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.

For at undgå datatab laver vi løbende back up af vores data.

I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der kan medføre risiko for dig, vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet hurtigst muligt.

Dine rettigheder

Ret til adgang til dine persondata

Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke data vi behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad vi anvender dem til. Du kan endvidere få oplyst, hvor længe vi opbevarer dine persondata, og hvem der modtager data om dig.

Adgangen til at modtage ovenstående oplysninger kan dog være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, til forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder.

Ret til berigtigelse eller sletning
Hvis du mener at de persondata, vi behandler om dig er unøjagtige eller forkerte, har du ret til at få dem rettet. Du skal henvende dig til os og oplyse om, hvori unøjagtigheden eller fejlen består.

I nogle situationer har vi en forpligtelse til at slette dine persondata, eksempelvis hvis du trækker dit samtykke tilbage. Hvis du mener, at dine data ikke er nødvendige i forhold til formålet, kan du bede om at få dem slettet.

Ret til indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata.
Hvis din indsigelse er berettiget, ophører vores behandling af dine persondata.

Ret til at flytte dine persondata
Du har ret til at modtage de persondata, du har stillet til rådighed for os.

Hvis du ønsker at få adgang til dine persondata, få dem rettet eller slettet, eller gøre indsigelse mod vores behandling, undersøger vi, om det er muligt, og giver dig meddelelse herom så hurtigt som muligt og senest en måned efter, at vi har modtaget din henvendelse herom.