Arbejder du med e-commerce, ved du også, at der skal meget til at holde styr på lager, varebeholdning, betalingssystem, kundeordrer, forsendelse og alt derimellem. Med ERP-hotel slipper du for bekymringerne. Du får en integration mellem webshoppen og Business Central, som skaber overblik og sammenhæng mellem alt fra ind- og udgående transaktioner til varebeholdning og lagerstyring. Du vil opleve færre bekymringer og flere effektive forretningsgange, der kan spare dig for mange kroner og øre.
De typiske forbedringer, der opnås for webshop-virksomheder, er:
- Integration mellem webshop og Business Central
- Lagerstyring, overblik over beholdning samt ind- og udgående transaktioner
- Avanceopfølgning på kunde- og vareniveau
- Behovsberegninger baseret på beholdning, salgs- og købsordrer samt indkøbsparametre
En fuld integration fra webshop til ERP-hotellet gør det muligt at have opdaterede varer, priser og debitorer på shoppen, og modsat giver salgsordrer, der bogføres automatisk i ERP-systemet, mulighed for i realtid at have overblik over salg og vareflow.
Business Central giver mulighed for at skabe effektive forretningsgange omkring styring af virksomhedens fysiske lagre med til- og afgang. Ligeledes giver Business Central, i kombination med ERP-hotellets Business Intelligence-løsning, mulighed for at få realtidsopdateret opfølgning af salgstal og avancer på kundeniveau og på vareniveau.
Indkøbskladden tager hensyn til alle kendte forsyninger, herunder aktuel beholdning og købsordrer samt alle kendte behov fra salgsordrer og fra indkøbsparametre. Business Central muliggør således en sikker lagerstyring, der tager hensyn til alle kendte parametre.
Webshops er en undergruppering af handelsvirksomhederne. Derfor omfatter opgaverne grundlæggende de samme funktioner som i handelsvirksomheder:
Opgaverne er primært centreret om salg, varelager, logistik samt opfølgning. Derfor organiseres handelsvirksomhederne typisk også i funktionerne: Indkøb, Lager, Salg og Økonomi. Den organisering understøttes af Business Central og ERP-hotellet.
På det enkelte varekort findes en række indkøbsparametre, såsom genbestillingsmetode, genbestillingspunkt, ordrekvantum mv. Indkøbsparametrene kan anvendes i en indkøbskladde, der danner indkøbsforslag baseret på alle kendte behov fra salget og alle kendte forsyninger fra lager og indkøb mv. Varekortet indeholder et stort antal felter til at bære oplysninger om den konkrete vare, som oversættelser, varianter, ekstra beskrivende varelinjer, attributter mv. Herudover er det også muligt at definere, om der skal foretages varesporing på det enkelte varenummer, så det enkelte køb eller salg kan spores tilbage til et batch/lot af varer eller til et konkret serienummer.
Der er tilknyttet en pris- og rabatstyring, så der kan laves prislister og rabatstrukturer til den enkelte kunde eller kundegruppe. Tilsvarende prisstruktur findes på købssiden, hvor der endvidere findes varegebyr-funktionalitet, der muliggør, at en vares kostpris justeres op med fragt og toldomkostninger mv. Varelageret i Business Central kan sættes op i forskellige niveauer af logistik. Der er muligt at håndtere modtagelser og forsendelser direkte fra salgs- og købsdokumenter, men det er også muligt at danne pluk- og læg-på-plads-dokumenter, så lagerets arbejdsprocesser er adskilt fra administrationen.
Lagerstyringen kan foretages på lokationsniveau (adresse, lagerhal), og det kan foretages på placeringsniveau (række, sektion, hylde). Afhængigt af det valgte niveau af styring skal der foretages registreringer, når der sker flytninger af varer. Det er muligt at lave en overførselsordre mellem lokationer. På mange lagre anvendes lagerscannere til modtagelse og forsendelse af varer. Vi har et fast samarbejde med Tasklet Factory, der leverer hardware og software- / WMS-løsning, som kan implementeres direkte på ERP-hotellet.
Funktionaliteten til handelsvirksomheder kan kombineres med produktion- / montagefunktionalitet, og det kan kombineres med webshop-ordrer og POS-ordrer (kassesystem).
Ecodel A/S har en udvidelse til Business Central, der integrerer Business Central med Shipmondo. Det muliggør, at der kan sendes fragtoplysninger via Shipmondo til jeres speditører.
ERP-hotellet indeholder dels datakuber, hvor data er tilrettelagt med henblik på effektiv afrapportering, og dels Business Intelligence-rapportværktøj, der giver mulighed for at have realtidsopdateret rapportering af f.eks. varesalg på kunde- og vareniveau. Alle BI-rapporter kan tilgås via webbrowser.
Særlige muligheder for webshops
For webshops vil der være behov for en integration fra webshoppen (som f.eks. Magento og Shopify) til Business Central. Vi har lavet en række integrationer, som typisk indeholder følgende data:
Fra Business Central til WebShop:
- Varestamdata
- Kundestamdata og priser
- Varebeholdninger
Fra WebShop til Business Central:
- Salgsordrer
- Betalinger
Alle data fra webshoppen bogføres i Business Central og kan anvendes til analyser og afrapportering.
ERP-hotellet indeholder dels datakuber, hvor data er tilrettelagt med henblik på effektiv afrapportering, og dels Business Intelligence-rapportværktøj, der giver mulighed for at have realtidsopdateret rapportering af f.eks. varesalg på kunde- og vareniveau. Alle BI-rapporter kan tilgås via webbrowser.
#føde- og drikkevarer, #tekstil- og læderindustri, #træ- og papirindustri, #kemisk industri, #medicinalindustri, #plast- glas og betonindustri, #metalindustri, #elektronikindustri, maskinindustri, #møbelindustri og #anden industri
#føde- og drikkevarer, #tekstil- og læderindustri, #træ- og papirindustri, #kemisk industri, #medicinalindustri, #plast- glas og betonindustri, #metalindustri, #elektronikindustri, maskinindustri, #møbelindustri og #anden industri